Liftkort
Læs om liftkort i din skiferie, gyldighed, opgraderinger og lokale vilkår samt forhold ved mistede eller ubenyttede liftkort.
På skiferien
Liftkort er altid inkluderet i Skibergs Rejsers pakkerejser, medmindre andet specifikt fremgår af rejsens beskrivelse. Det inkluderede liftkort er som udgangspunkt det lokale liftkort for det skiområde, der er tilknyttet den valgte destination. Liftkortets gyldighed, omfang og antal skidage fremgår af dine rejsedokumenter.
På udvalgte destinationer kan det være muligt at opgradere til et udvidet liftkort, som giver adgang til yderligere skiområder eller sammenhængende liftsystemer. Ønskes et udvidet liftkort, bedes du kontakte Skibergs Rejsers kundeservice for information om muligheder, priser og bestilling.
Liftkortet er som udgangspunkt gyldigt fra dagen efter ankomst og for det antal dage, der er angivet ved booking. Levering, aktivering og anvendelse af liftkort sker i henhold til de lokale liftselskabers gældende vilkår og regler.
Det er den rejsendes eget ansvar at opbevare liftkortet forsvarligt under opholdet. Mistede, stjålne eller beskadigede liftkort erstattes eller refunderes som udgangspunkt ikke, medmindre andet følger af liftselskabets egne regler.
Såfremt liftanlæg, pister eller dele af skiområdet midlertidigt lukkes som følge af vejrmæssige forhold, lav snemængde, sikkerhedshensyn, tekniske udfordringer eller andre forhold uden for Skibergs Rejsers kontrol, giver dette som udgangspunkt ikke ret til kompensation eller refusion.
Hvis du som følge af sygdom, tilskadekomst eller andre personlige forhold ikke kan benytte dit liftkort under rejsen, har Skibergs Rejser ikke mulighed for at refundere den ubenyttede del af liftkortet. Vi anbefaler derfor, at du undersøger mulighederne for dækning gennem din rejse- eller afbestillingsforsikring.